OBSnaturforside
friluftsraadet.dkdanske-dyr.dk
  Udskriv Sagt om OBSnatur Hvad er OBSnatur? Kontakt Presse

Find Foråret
Alle Naturjagter
Forum
Galleri
 


Børnehaveklassen tæller fugle

Udarbejdet af Rie Jensen, Kirkebjerg skole Vanløse

Ideer til fugleaktiviteter

  • Start med at "plyndre" www.obsnatur.dk for ideer
  • Tag udgangspunkt i de fugle, som I kan se i jeres område om vinteren.
  • Start med at fodre ca en uge inden I skal begynde på fugletemaet for at "lokke" fuglene til. Simpelt foder-forslag: Mejsekugle, vildtfugleblanding, æbler. (få flere ideer til fuglefodring her)
  • Bøger om fugle lægges frem til fri afbenyttelse
  • Udstoppede vinterfugle udstilles i klassen
  • Kikkerter stilles til rådighed i vinduet

Samtale og spørgsmål om fugle:

  • Hvad er egentlig en fugl? (fra øgle til fjeret væsen)
  • Hvad kendetegner en fugl?
  • Hvad ved du om fugle?
  • Hvordan ser en fugl ud?
  • Hvad gør en fugl?
  • Hvad siger en fugl? (se mere om fuglestemmer her)
  • Kender du nogle fuglenavne?  

Udsagnene skrives evt. ned og hænges sammen med fuglefotos eller fugletegninger, så forældrene har mulighed for at følge med.

Dagens fuglehistorie: Hver dag indledes med dagens fuglehistorie, som er en personlig beretning eller oplevelser om fugle. Historien fortælles fra "Fuglestolen", som evt udsmykkes med fugle og fjer.

Dagens fugl: Med udgangspunkt i de aktuelle vinterfugle præsenteres dagens fugl: Fuglen fremvises udstoppet og udpeges meget gerne udenfor vinduet.

  • Hvordan ser fuglen ud?
  • Er der særlige kendetegn.
  • Er der forskel på han og hun?
  • Holder fuglen til i en flok, i par eller alene?
  • Ligner den andre fugle?
  • Hvad spiser den?
  • Hvor bygger den rede?
  • Hvor mange æg lægger den?
  • Hvor kan man se den?
  • Hvem er dens fjender?
  • Hvordan synger den?
  • Giv eksempel på en fugls liv

Bliv "Fugle-Mester": Lad børnene vælge hvilken fugl, de vil være "Mester" i. Giv dem ovenstående spørgsmål med hjem, så de kan snakke om dem over middagsbordet, undersøge med deres forældre på nettet (fx på danske-dyr.dk), i bøger mm.

Send børnene ud to og to, hvor de skiftes til at holde papir og notere og til at se i kikkerten.

Når barnet er klar, kan hun fortælle alt hvad hun ved om den pågældende fugl - enten for klassen eller for hele skolen. Nogle vil have glæde af bare at fortælle for dig :-)

Efterfølgende udstedes en Badge med billede af fuglen og f.eks teksten "Musvit-Mester".

 

 

Aktiviteter

Kreative aktiviteter:

  • Tegne "skræmmefugle", som limes på vinduet, så fuglene ikke flyver mod glasset (se skabelon her)
  • Tegne, farve og klippe fugle til at hænge op i klassen
  • Måle vingefang (mål dit eget "vingefang" og sammenlign med forskellige fugle)
  • Farvelæg printede fugle (brug fx disse)
  • Lave en fugle-lampe til fyrfadslys (se forslag her)
  • Folde fugle (origami)

Andet

  • Tælle fugle (Læs mere her)
  • Fodre fugle
  • Gå ud med kikkert på skolens område
  • Spille huskespil/memory med fuglebrikker
  • Oplæsning fra både skøn- og faglitteratur om fugle
  • Lytte til fuglestemmer enten fra CD eller fra Internettet (danske-dyr.dk)
  • Lave quiz om fuglestemmer
  • Undersøge anviste internetsider, finde fotos og film

Fuglesange

  • Se, se, se der er en fuglerede (sangleg)
  • Flyv lille påfugl
  • Jeg ved en lærkerede
  • Højt på en gren en krage
  • Jeg er en lille undulat
  • Hønsefødder og gulerødder (måske lidt makaber :-))
  • Spørg børnene og forældrene om flere. Der er mange!

Bøger

  • Tøm skolebiblioteket for fagbøger med flotte billeder
  • Ørnen Eddie (om en stakkels ørneunge, der har det svært i reden)
  • Fuglekrigen i Kanøfleskoven
  • Flotte fugle (Flemming Quist Møller/Jens Gregersen). Fakta og rim om fugle i nærmiljøet
  • Børnenes bog om fugle (Fakta og skrøner/historier om fugle)
  • Se på fugle i skoven (Fakta- og billedbog - både egnet til oplæsning og til "kik selv")
  • Se på fugle i haven (som ovenstående)
  • Politikens store fuglebog (store flotte billeder)
  • Fugle i Felten (her står alt!)
  • Rovfugle i Felten (her står alt om rovfugle)

 

 

 

 

 

 



OBSnatur er udviklet af ConDidact og Friluftsrådet, i samarbejde med: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Verdensnaturfonden WWF