OBSnaturforside
friluftsraadet.dkdanske-dyr.dk
  Udskriv Sagt om OBSnatur Hvad er OBSnatur? Kontakt Presse

Fugletælling '10
Alle Naturjagter
Forum
Galleri
 


Kig på fuglene og lær dem at kende

Med lidt øvelse er det ikke så svært at kende de mest almindelige fugle på foderbrættet - og der venter en masse gode oplevelser.

Der er fugle næsten overalt. Både i byen, i skoven, på markerne og ved stranden. Hvis man lærer at kende forskel på nogle af fuglene, bliver det meget sjovere at være i naturen.

Hvis man vil studere fuglenes adfærd, er det nødvendigt at kunne kende forskel på de forskellige arter. For nogle udvikler fugle-kiggeriet sig til en sport: hvem er bedst til at kende de forskellige arter fra hinanden, og hvem ser flest forskellige fuglearter på et år?

I starten kan det godt være lidt svært at kende forskel på fuglene, men hvis man starter med at lære de mest almindelige at kende, vil man hurtig opdage, hvis der dukker en ny art op, som man ikke kender. Et godt sted at øve sig er ved foderbrættet, da fuglene kommer af sig selv, hvis der blot er føde at hente. Så kan man sidde i ro og mag bag vinduet, i stuen eller klasselokalet og følge med i en fuglebog.

 

Nogle af de mest almindelige fugle på eller ved foderbrættet er:

Musvit
Blåmejse
Gråspurv
Skovspurv
Solsort
Grønirisk
Rødhals
Ringdue
Bogfinke
Dompap

I kan læse mere om fuglene her.

elevsiderne er der stregtegninger af disse fugle, som eleverne kan farvelægge. På den måde skærper eleverne deres iagttagelse og lægger sikkert mærke til detaljer ved fuglene, som de ikke tidligere har bemærket.

Det flotteste og mest naturlige udseende opnås, hvis I bruger farveblyanter eller akvarel. Hos arter, hvor der er stor forskel på hannernes og hunnernes fjerdragt, kan I udskrive to eksemplarer og farvelægge den ene som han og den anden som hun.

Når I har farvelagt tegningerne, kan I samle dem som en ”fuglebog”. I kan også hænge et sæt op i klasselokalet – fx på vinduet. Så kan I hurtigt kigge på dem, når I studerer foderbrættets fugle.

Når eleverne har lært de almindelige fugles udseende at kende, kan de gruppevis arbejde videre med en fugl, som de bliver eksperter på. Læs mere her.

Når I har lært fuglene at kende, er I klar til at deltage i Den store Vinterfugletælling og til at undersøge fuglenes adfærd.

 

 





OBSnatur er udviklet af ConDidact og Friluftsrådet, i samarbejde med: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Verdensnaturfonden WWF